Luk røven

Mellem de klassiske tidspunkter "hvad der er hændt", "hvad der kunne være foregået" og "hvad der kommer til at ske", populært sagt "fortid", "luk røven" og "fremtid", findes rent faktisk en fjerde og femte, lad dem kaldes 'dimensioner', som man ikke tænker over. Der findes garanteret også en sjette og en syvende, men for nu at holde sig til disse;

Den fjerde dimension udtrykker et summarium af de tre første, blot inde i andre menneskers hoveder. Dette, at der rent faktisk skulle foregå noget inde i knolden på andre, kan synes uvirkeligt, men der kan rent faktisk testes for det, ved at stille tre følgende spørgsmål:

1: Kan du lide sennep?
Det korrekte svar er nej. For at være fair, så er det ikke fuldkomment givende for en person intelligens om de kan lide sennep eller ej, men er en god forløber for næste spørgsmål:

2: Hvorfor?
Det korrekte svar til spørgsmålet vil være "okay, du har ret, sennep er mildest talt ret uinteressant, jeg er en bitch", men hvis der fås vage svar som "det gør jeg altså bare" eller "fordi mine smagsløg og strube er blevet vænnet til smagen som jeg nu finder fremragende", så er det et rimeligt godt tegn på, at der ikke findes særligt stor aktivitet inde i en persons hoved.
Hvis 2 alternativt stilles uden 1, og der fås svar som "hvad mener du?", eller "fordi din mor", i stedet for det korrekte "ja, godt spørgsmål", så er det igen et rimelig godt tegn. "Hvad mener du" er dog langt mere givende for om en person er uintelligent end "fordi din mor".

3: Kan du lide at se skisport på fjernsynet?
Som de to forrige, kan spørgsmålet ikke stilles alene, men hvis det stilles sammen med de andre, opnås en voldsomt stor indsigt i personen. En person er ikke uintelligent hvis denne kan lide skisport; ej heller, hvis sennep findes interessant; men hvis sennep kan lides, uden at kunne forklares hvorfor, og man samtidig kan lide at se på folk på fjernsynet der ikke udtrykker andet end "hey, se mig, jeg tør hoppe en milliard meter på en rampe, gid jeg vækker en bjørn der gået i vinterhi" eller "sygt mand, jeg kan trille en sten over noget is" så er der altså ikke truffet velovervejede valg. (PS: gælder ikke hvis hun er lækker)

Den femte dimension: et summarium af de fire første, blot i hovedet på haterz.

Intet nyt

Tja, intet nyt er vel godt nyt. 

Vores liv er fyldt med statistikker, sjakaler, skalaer, Kala og skalaer om skalaernes sjakaler. Ved hvert eneste gadehjørne bliver man proppet til randen med information om, hvad man skal synes, hvad man skal kunne lide, og hvordan man skal agere.

Det, med alle holdninger til sagen vendt og drejet, er sådan set fair nok. Ikke noget jeg skal gøre mig til herre over. For man kan vel bare vende hovedet bort, stikke en gaffel i øjet eller pludseligt glemme hvordan man læser.

Hvad der ikke er fair nok, er, at formidleren ofte skaber et form for blikfang på noget, som overhovedet ikke har noget med sagen at gøre, inden de lancerer deres produkt, i stedet for bare at sige, hvad det egentlig drejer sig om.

F.eks. blev jeg forleden afbrudt i mine tanker, vedrørende skrivelsen af et blogindlæg som dette, og kan stadig ikke huske, hvad det var jeg egentlig ville skrive. Det var ellers en sygt god idé! Jeg kører hjem fra træning fredag, ned ad Prinsessegade og til højre af Christianshavns Torv, og der i vinduet bliver jeg i en sådan grad overrumplet, at jeg glemte hvad min hovedpointe var. Og det var blot én ud af en milliard forskellige gange en milliardbilliardrilliard forskellige steder, mindst, at det er sket, bare fordi nogle vil tjene penge og påtvinge andre et produkt.

Det drejede sig garanteret om mad. Det gør det altid, på en eller anden måde. Ja, også hvis det drejer sig om marmor.

Det drejede sig garanteret om vigtigheden af, at gøre som man selv har lyst til og hvad der gør en glad. Det gør det næsten altid, på en eller en anden måde.

Det drejede sig garanteret om, at man sjøst skal lade være med at lade sig distrahere og næsten falde, hvis man kører over en vej. En strike skaber man med en bowlingkugle og kegler, ikke ved at fremadstormende cyklister falder over dig, din fede, kageglade idiot. Det drejer det sig sjældent om, men hey, sjøst, come on.

Men den finurlige, til tider skøre idé som man kan få når man kører hjem godt gennembanket på en cykel, ja, den er tabt.