Tale for folk og røvhuller

Da et røvhul som jeg kendte besluttede sig for at flytte væk, tiggede og bad personen mig nærmest om at skrive en tale til ham som afsked. Lettere sagt end gjort. Men til allersidst, efter evigheders hård knoklen og meget lang tids arbejde, udarbejde det sig rent faktisk til en brugbar tale. Nedenfor følger nogle tips til, hvordan man skriver en god tale.

Det første trin, lyder:

1. Erstat personens navn med røvhul

- Man har selvfølgelig ikke skrevet en god tale, blot fordi man kalder personen et røvhul. Men at bruge udtrykket sætter automatisk en stemning igang - personen tror meget ofte, når dette specifikke udtryk bruges, at der blot er tale om sjov, uvidende om, at der rent faktisk menes hvad der siges, hvorfor man pretty much kan blive ved med at svine denne til (med mådehold, dog). Desuden kan det åbne op for en lang række grunde man kan snakke om, til hvorfor personen er et røvhul. Vælg et par stykker og bum, så er der allerede en god indledning.
Hvis røvhul ikke er et godt udtryk, hvis f.eks. personens ansigt rent faktisk ligner et røvhul og stinker virkelig dårligt, så brug det ikke. Brug i stedet for bitch eller abe, noget der ikke er for hårdt, og kan opfattes som en joke.

2. Find ud af hvad i begge kan lide, og flet det ind i, hvad i har lavet sammen,

- Hvis i begge to kan lide en tv-serie eller en bog, kan en sætning fx lyde:
"Og sørg nu for at du ikke bliver alt for opslugt i xxx uden mig, dit røvhul"

3. Snak om, hvad personen kan lære.

- Folk vil gerne sendes af sted med noget mere i bagagen. Så når minderne, og hvad i nu har lavet sammen er færdigt og fortalt, skal de sendes af sted med noget, som de skal huske på. Det behøver ikke være noget særlig vist, men bare noget som kan opfattes som det. Forsøg gerne at flette noget ordsprogs-agtigt ind. Endnu en bonus er, hvis det er fra noget i har fælles interesse i, f.eks:
"Husk på at ti fingre i kagefaget trods alt er bedre end ingen i, ikke"

4. Sørg for at, at kritiser den nye omgangskreds, som personen forventes at træde ind i, godt og grundigt.

- Det fremstår sødt og sjovt, hvis der lades som om, at man rent faktisk er irriteret over, at personen rejser. Det gøres på bedst vis ved at kritisere og lave sjov med den omgangskreds, personen forventes at få, fordi det så siges indirekte, at herhjemme er langt bedre end derovre. Med de foregående trin in mente, kunne en sætning f.eks. lyde:

"...Og så, røvhul, må du altid huske på, at du ikke må lade dig kues af deres alt for store ører, og at du ikke skal tage dig af, hvis de synes din tendens til at se/læse/ interessere dig for xxx, er mærkværdigt. Deres mor er mærkværdig"

5. Mind nogle af de andre personer til stede om deres fejl.

- Når du nu har ordet, og der sidder folk og lytter til dig, hvorfor så ikke lige får en sviner ind, til nogle af de andre personer der er tilstede? Husk, at det stadig er personen der rejser der er fokus. Til sidst i slutningen af tale kan det godt være svært at rette fokus på andre, men forsøg alligevel;

"Og nu er jeg sikker på at xxx, eller yyy, gerne vil snakke om, da du opdagede ham/hende da xxx, og hvordan han/hun stadig er irriteret over det. Det ville jeg i hvert fald være, hvordan pokker kunne du gøre det!! (vend hovedet til denne person, først nu"

Intet nyt

Tja, intet nyt er vel godt nyt. 

Vores liv er fyldt med statistikker, sjakaler, skalaer, Kala og skalaer om skalaernes sjakaler. Ved hvert eneste gadehjørne bliver man proppet til randen med information om, hvad man skal synes, hvad man skal kunne lide, og hvordan man skal agere.

Det, med alle holdninger til sagen vendt og drejet, er sådan set fair nok. Ikke noget jeg skal gøre mig til herre over. For man kan vel bare vende hovedet bort, stikke en gaffel i øjet eller pludseligt glemme hvordan man læser.

Hvad der ikke er fair nok, er, at formidleren ofte skaber et form for blikfang på noget, som overhovedet ikke har noget med sagen at gøre, inden de lancerer deres produkt, i stedet for bare at sige, hvad det egentlig drejer sig om.

F.eks. blev jeg forleden afbrudt i mine tanker, vedrørende skrivelsen af et blogindlæg som dette, og kan stadig ikke huske, hvad det var jeg egentlig ville skrive. Det var ellers en sygt god idé! Jeg kører hjem fra træning fredag, ned ad Prinsessegade og til højre af Christianshavns Torv, og der i vinduet bliver jeg i en sådan grad overrumplet, at jeg glemte hvad min hovedpointe var. Og det var blot én ud af en milliard forskellige gange en milliardbilliardrilliard forskellige steder, mindst, at det er sket, bare fordi nogle vil tjene penge og påtvinge andre et produkt.

Det drejede sig garanteret om mad. Det gør det altid, på en eller anden måde. Ja, også hvis det drejer sig om marmor.

Det drejede sig garanteret om vigtigheden af, at gøre som man selv har lyst til og hvad der gør en glad. Det gør det næsten altid, på en eller en anden måde.

Det drejede sig garanteret om, at man sjøst skal lade være med at lade sig distrahere og næsten falde, hvis man kører over en vej. En strike skaber man med en bowlingkugle og kegler, ikke ved at fremadstormende cyklister falder over dig, din fede, kageglade idiot. Det drejer det sig sjældent om, men hey, sjøst, come on.

Men den finurlige, til tider skøre idé som man kan få når man kører hjem godt gennembanket på en cykel, ja, den er tabt.

Mustetik

Og det var i det kattens (eller hundens, ikke alle kan lide katte) dejlige år 2013, at den unge mand Jens endnu engang satte sig ned for at formulere blot et lille glimt af den, uheldigvis først langt, langt senere anerkendte, genialitet som hans hjerne på nærmest magisk vis rummede. Hvordan det alt sammen var kommet til ham, vil sandsynligvis ligge hen i årtusinder endnu. For først indtil tidsmaskinen og tankelæseren opfindes, vil intet levende væsen være i stand til at kortlægge, hvordan dette forunderlige menneskes hoved fungerede. 

En teori var kommet til ham. En teori som han valgte at kalde "mustetik."

Dette navn er blot endnu et eksempel på hans pragtfulde egenskaber. Hvordan han fandt på dette navn var en gåde, som det tog nogle af tidens allerbedste sprogforskere år at finde ud af. Først da en østeuropæere ved navn T. Omatszki begyndte at interessere sig for teorien, blev navnekoden knækket. Det viste sig, at det var en blanding af to ord - 'musik' og 'æstetik'.

Teorien omhandler, hvor god en eller anden given musiksang er og indeholder 4 postulater som kan sættes op som en ligning: #1+ #2+ #3+ #4 = God musik

1. Postulat: hvis performeren kan synge, har sangen potentialet til at blive en god. Hvis sangeren ikke kan, bliver sangen heller ikke god.

1.1: hvis musikken ikke indeholder tekst, som i f.eks. dupstep, eller hva de nu kalder musikgenrer hvor man ganske enkelt banker løs på instrumenter og ting og sager, håbende på det bedste, så tælles postulat 1 ikke med.

2. Postulat: lasagne smager sygt godt.

2.1: Man er ikke et mindre kløgtigt menneske bare fordi man er distræt.

3. Postulat: hvis sangen har en rytme som en given lytter godt kan lide, så er musikken god.

4. Postulat: man kan til en hver tid ændre en eller anden given sangs tekst og få den til at handle om mad.

4.1: jo mere en sang handler om mad, jo bedre er den. 

4.2: kommer selvfølgelig an på, hvilket mad den handler om. Mad som selleri vil ofte ikke gøre en sang bedre.

4.3: ovenstående postulater skal selvfølgelig ikke overdrives. Alt med måde, og temaer skal jo ikke være for ensidige; det vil ofte give en god sang f.eks. at indrage emnet kærlighed i en tekst om tilfældigvis mad.

4.4: ændrede sange vil ofte være langt nemmere at forstå.

Eksempler:

Adele - Set fire to the rain. Originaltekst: http://www.metrolyrics.com/set-fire-to-the-rain-lyrics-adele.html

Ændret tekst:

"I let it fall, my food

And as it fell, you rose to claim it,

It was darked, i starved,

Until you cooked my food and you saved me...

...

"But i set fire, to the food

watched it burn as i, toók your hand

let it burn, while i cry

my belly i heard it screaming out in pain, in pain"

Eller
Eminem - Lose yourself. Originaltekst: http://www.azlyrics.com/lyrics/eminem/loseyourself.html

Look, if you had one shot, or one opportunity

To seize everything you ever wanted. One moment

Would you capture it or just let it slip?

Yo

His palms are sweaty, knees weak, arms are heavy

There's vomit on his sweater already, undone spaghetti, 

Hes nervous, but on the surface he looks calm and ready to drop plums,

But he keeps on forgetting what he put down,

the whole table goes so loud, 

He opens his mouth, but the rest won't come out,

He's choking now, everybody's hungry now,

the clock's run out, time's up, over, no!

Snap back to reality, oh there goes Cassidy

Oh, there goes Ramsay, he yelled

He's so mad, but he won't give up on pie,

easy, no!

He won't have it, he knows his way to cook some food

Won't matter, he's dope,

Knows that, he owns,

Not stagnant, he's on

Then i go back to the immobile man, that's when he's

back to the cap again, yo,

This whole rhapsody

He better go capture this moment and hope it will pass him...

Og så videre :)

VIRUS TRUER

VIRUS TRUER

Nyligt opdaget virus truer selve menneskeheden.

Det mener i hvert fald den aldrende, ualmindeligt dumme og middelmådige tidligere ugle-entusiast, forfatter og forsker fra Aarhus Universitet, Per Person. Han spår, at især unge mennesker, hvis hjerne ikke er fuldt udviklet, er i fare.

Vi husker ham alle sammen. Manden bag bestsellere som ”Uglegylp – en forpuglet katastrofe”, ”Danmarks kåløjede nåleøje” og ”Stinken eller fisken”, Per Person, er tilbage med nye teorier og en ny lurende katastrofe i sin nye bog, ”VIRUS TRUER”.

Per Person påstår, at Adolf Hitler i 1942 legede med tanken om at gøre sine modstandere ukampdygtige med en virus, der langsomt angriber selve refleksionsdelen i hjernen, hvorefter ofrene ville være ude at stand til at fokusere i mere end meget kort tid ad gangen. Per Person påstår, at han opsporede og studerede virussen i Bertel Haarders kælder fra 1972 til d. 27. juli 2009, i selskab med Tysklands Kansler Angela Merkel, indtil Bertel havde brug for sit ældgamle kricketspil og opdagede dem, samt slap virussen ud i det fri med et af sine voldelige raserianfald.

Ifølge Person har han opdaget flere bivirkninger og lært langt mere om virussen, end det oprindelige rygte fra 1942 fortalte. Mennesker med blodtyperne A,B,AB og 0 samt journalister vil starte med langsomt at miste deres kritiske sans, deres objektivitet, stoppe med at være velmenende og miste fokus, samt bore mere og mere i ligegyldige kendtes liv, efter at de er blevet smittet, indtil 2017, hvor 99,6% af befolkningen vil være smittet – de resterende 0.4 % som er immune, er enten døve, blinde, stumme, eller har den helt nye form for diabetes, Diabetes-3, som han mener ikke kan trives i kroppen med Hitlers virus og derfor dræber den – hvorefter vi alle bare vil vandre rundt og ikke være mennesker. Han fortæller, at Hitler oprindeligt ville kidnappe sine kritikere og sprøjte dem med koncentreret virus, men at han ikke havde i sinde at slippe den fri, fordi han vidste at virussen lynhurtigt ville smitte, hvilket ville kunne gå ud over Hitler selv.

”Jeg kan ikke udtale mig personligt lige nu. Men køb min bog og du vil få det hele at vide. Du virker smittet, noget jeg ikke har lyst til at blive. Virussen truer selve menneskeheden og jeg prøver selvfølgelig at rette op på Bertels fejl. Det kan jeg ikke hvis jeg er smittet. Pas på de unge. De er mere sårbare, fordi virussen angriber yngre hjerner nemmere. Smut. Væk. Romkugle, mmh” udtaler Person til os om sagen. Til spørgsmålet om hvorfor Person ikke reagerer tidligere på Bertels fejl, siger han, at han gerne ville have gjort det, men var travlt optaget af sine ugler.

Og der kan denne gang være god grund til at tro på Persons nye teori. Ifølge en undersøgelse blandt 500.000 adspurgte i løbet af 2009-2012, lavet af Gallup, bryder 56% af befolkningen sig nemlig ikke om hippier, 34% svarer 'ved ikke', 3% svarer, at de godt kan lide at ride på køer i Himalayabjergene og 17 procent svarer, at størstedelen af deres danske medboere og journalister ikke kan fokusere.

Hippier er aldeles rædsomt dobbeltmoralske. Romkugler smager godt.

Men det er lektor i samfundsfag og journalistik Ove på Københavns Universitet ikke enig i.

”Nåh ja, jo, det kan godt være, at ham der Person har ret i sin teori om, at danskere bliver mere og mere ufokuserede, fordi en af Hitlers virusser er sluppet ud af Bertels kælder – det lyder dog ikke videre sandsynligt, eftersom Bertels kælder er 200 meter dyb og foret med 20 meter tykt beton ved hver væg, samt desinficerende gasser i luften (prutter, red.). Hvis man dyrker hamp på Island, bliver det så til Askepot?", spørger han retorisk og fortsætter:

"Danskeren i dag er nok bare kun lidt i stand til at fokusere og være velmenende, det har ikke noget med en virus at gøre - men romkugler smager aldeles rædselsfuldt!! Ad!! Føj!!!!"

Til slut er der kun at sige, at uanset  hvad rigtigt og forkert er, uanset hvem der har ret eller hvem der ikke har ret - så burde køer have ekstremt svært ved at bevæge sig rundt i Himalayabjergene, hvilket om muligt burde blive endnu sværere med mennesker på ryggen.